Aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende i bred forstand, giver sjældent anledning til skattemæssige problemstillinger og usikkerheder, herunder uenigheder med skattemyndighederne.
Årsagen er, at der som udgangspunkt er tale om uafhængige parter med modstridende interesser. Disse aftaler accepteres i alt overvejende grad af skattemyndighederne.
Dette gælder imidlertid ikke når der handles mellem familiemedlemmer og familiemedlemmers selskaber. I disse tilfælde er der en udvidet pligt til at kunne dokumentere, at aftaler er indgået på markedsmæssige forhold.
Selvsagt kan det give en del usikkerhed, når der handles mellem interesseforbundne parter.
Skatteforbehold
For at reducere denne usikkerhed rummer skattelovgivningen mulighed for, at der i forbindelse med indgåelse af aftaler kan etableres et skatteforbehold. Det fungerer som en slags ”forsikring”.
Et skatteforbehold aftales mellem parterne (typisk familiemedlemmerne) og bevirker at en aftale der anfægtes af skattemyndighederne, enten kan korrigeres i henhold til myndighedernes opfattelse eller tilbageføres som om der aldrig var handlet.
Fordelen er derved at parterne kan undgå ekstra- og dobbeltbeskatning som følge af skattemyndighederne korrektioner. Yderligere giver det den fordel, at en langvarig sag med skattemyndighederne kan afværges ved netop at aktivere skatteforbeholdet.
Indhold at et skatteforbehold
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt for at et skatteforbehold kan anses for at være gyldigt.
Betingelserne er:
- Skatteforbeholdet skal være skriftligt.
- Skattemyndighederne skal oplyses om forbeholdets ordlyd senest samtidig med aftalens indhold.
- De privatretlige virkninger af skatteforbeholdet skal være klart overskuelige.
- Forbeholdet skal tages senest samtidig med den disposition, det er knyttet til.
Betingelser giver som udgangspunkt ikke anledning til de store problemer, men punkt 3 bør dog altid tænkes grundigt igennem. Hvis man ønsker at annullere en handel, skal det være muligt civilretligt at føre handlen tilbage.
Erhverver en part et aktiv, f. eks en bil eller maskine og senere sælger den videre til 3. mand er det ikke længere muligt at annullere handlen.
Erhverver en part anpart i et selskab som efterfølgende spaltes eller fusioneres, kan det ligeledes være svært civilretligt at levere de erhvervede anparter tilbage.
God tro – seneste praksis
Det fremgår derfor ikke af bestemmelserne, at der kan stilles krav om god tro, når parterne ønsker at udnytte et i øvrigt gyldigt skatteforbehold. En sag, der er afgjort i starten af 2026, ændrer på denne forudsætning. I sagen blev en overdragelse mellem familiemedlemmer værdiansat til 25.000 og skattemyndighederne ændrede værdien til 25.500.000.
Da der for Landsskatteretten ikke i øvrigt forelå omstændigheder, der kunne føre til en anden bedømmelse, tiltrådte Landsskatteretten, at skatteforbeholdet ikke kunne påberåbes over for skattemyndighederne.
Det må antages, at Skattestyrelsen vil anlægge en mere restriktiv praksis, hvor god tro kan blive afgørende for, at et skatteforbehold vil kunne anerkendes, selvom de øvrige betingelser som nævnt i loven er opfyldt.
Konklusion
Sammenfattende kan det siges, at et skatteforbehold er et meget anvendeligt værktøj til at reducere risikoen for skattesager, men rækkevidden er ikke ubegrænset. Med seneste praksis er der sat streg under, at man altid i handler mellem familiemedlemmer mf. altid bestræber sig på at indgå handler på markedsmæssige vilkår.