Det er ikke usædvanligt, at en ejerleder låner penge til sit eget selskab. En ny byretsdom viser imidlertid, at renten skal kunne forsvares på markedsvilkår. I den konkrete sag blev en aftalt rente på 1 pct. forhøjet skattemæssigt til 5 pct., og ejeren blev beskattet af de yderligere renteindtægter.
Indledning
Når et selskab har behov for finansiering, kan det være nærliggende, at ejeren selv stiller pengene til rådighed. Det kan for eksempel ske via en mellemregning eller et egentligt gældsbrev. Skattemæssigt er det imidlertid vigtigt, at vilkårene for lånet svarer til de vilkår, som kunne være aftalt mellem uafhængige parter.
Det gælder blandt andet renten. Er renten fastsat for lavt, kan skattemyndighederne korrigere den til en markedsrente og beskatte ejeren af en renteindtægt, som ejeren ikke nødvendigvis faktisk har modtaget.
Markedsvilkår mellem ejer og selskab
Lån mellem en hovedaktionær og dennes selskab er en kontrolleret transaktion. Efter ligningslovens § 2 skal priser og vilkår ved sådanne transaktioner fastsættes i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var indgået mellem uafhængige parter. Det såkaldte armslængdeprincip omfatter også forrentningen af et lån.
Det afgørende er derfor ikke alene, hvilken rente ejeren og selskabet har skrevet ind i gældsbrevet. Renten skal også kunne anses for markedsmæssig under hensyn til de konkrete vilkår og den risiko, som en uafhængig långiver ville have påtaget sig.
Den konkrete dom
I den nye sag havde en eneanpartshaver ved gældsbrev af 3. oktober 2016 lånt 40,8 mio. kr. til sit selskab. Lånet var et anfordringslån, renten var aftalt til 1 pct. om året, og der var ikke stillet sikkerhed for lånet.
Skattestyrelsen vurderede, at den aftalte rente på 1 pct. ikke svarede til markedsrenten og fastsatte i stedet renten til 5 pct. For indkomstårene 2018, 2019 og 2020 medførte det forhøjelser af ejerens skattepligtige renteindtægter på henholdsvis 1.642.498 kr., 1.651.320 kr. og 1.625.877 kr. – i alt knap 4,92 mio. kr.
Under retssagen var parterne enige om, at skattemyndighederne havde adgang til at foretage rentefiksering. Tvisten angik derfor, om Skattestyrelsens skønsmæssigt fastsatte rente på 5 pct. var fastsat på et forkert eller mangelfuldt grundlag eller havde ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Hvorfor blev en rente på 5 pct. accepteret?
Ved fastsættelsen af renten havde skattemyndighederne blandt andet lagt vægt på lånets størrelse, selskabets økonomiske forhold, kreditvurderinger af selskabet, revisors bemærkninger om fortsat drift, den manglende sikkerhedsstillelse og den forventede afviklingstid for lånet.
Skattemyndighederne havde desuden taget udgangspunkt i Danmarks Nationalbanks rentestatistik for danske ikke-finansielle virksomheders effektive udlånsrente i den øvre decil. For de relevante måneder i 2016 lå denne rente omkring 5,02-5,2 pct. Retten fandt ikke, at det var et fejlagtigt grundlag eller åbenbart urimeligt at anvende denne statistik som udgangspunkt for skønnet.
Retten lagde også vægt på, at lånet var uden sikkerhed. At långiveren samtidig var eneanpartshaver ændrede ikke denne vurdering. Ved armslængdevurderingen skal der netop sammenlignes med, hvordan en uafhængig långiver ville have vurderet risikoen.
Dommen er ikke en generel 5 pct.-regel
Dommen betyder ikke, at lån fra en ejer til dennes selskab altid skal forrentes med 5 pct. Markedsrenten skal fastsættes konkret. I den foreliggende sag var spørgsmålet, om Skattestyrelsens konkrete skøn på 5 pct. kunne tilsidesættes, og retten fandt, at ejeren ikke havde godtgjort dette.
Sagen illustrerer derfor først og fremmest, at en lav rente ikke nødvendigvis kan begrundes med, at lånet ydes af ejeren, eller at selskabet har en vanskelig økonomi. Det er de konkrete lånevilkår og den risiko, som en uafhængig långiver ville kræve betaling for, der er centrale ved vurderingen.
Hvad bør du være opmærksom på?
Hvis du låner penge til dit eget selskab, bør rente og øvrige lånevilkår fastsættes med udgangspunkt i de faktiske forhold på det tidspunkt, hvor lånet ydes. Dommen viser blandt andet, at følgende forhold kan have betydning for vurderingen:
- selskabets økonomiske forhold og kreditværdighed,
- om der er stillet sikkerhed for lånet,
- lånets størrelse, løbetid og forventede tilbagebetaling, og
- hvilken rente en uafhængig långiver ville kræve under tilsvarende vilkår.
Det vil samtidig være hensigtsmæssigt at kunne dokumentere det grundlag, som renten er fastsat på. Hvis lånet er væsentligt, eller selskabets økonomi er udfordret, kan der være særlig grund til at få vurderet renten og lånevilkårene, inden aftalen indgås.
Dommen er anket
Byrettens dom er afsagt den 1. juni 2026 og offentliggjort som SKM2026.415.BR. Dommen er anket. Resultatet kan derfor blive prøvet af en højere retsinstans.
Afslutning
Har du ydet lån til dit selskab, eller overvejer du at gøre det, er det vigtigt at få fastsat og dokumenteret vilkårene korrekt. Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for hjælp til i forbindelse med indlån til dit selskab, står vi gerne til rådighed.
KONTAKT OS ENDELIG HVIS DU HAR SPØRGSMÅL ELLER BRUG FOR VORES HJÆLP