Kravene til virksomhedernes bæredygtighedsrapportering står foran en markant lempelse. Et lovforslag, som forventes vedtaget i løbet af efteråret, skal implementere EU’s forenklingsdirektiv i årsregnskabsloven. Ændringerne betyder, at langt færre virksomheder vil være direkte omfattet af rapporteringskravene, og at mindre virksomheder får en bedre beskyttelse mod omfattende krav om ESG-oplysninger fra deres kunder og andre samarbejdspartnere.
Langt færre virksomheder bliver omfattet
Det forventes, at antallet af danske virksomheder, der er omfattet af de egentlige krav om bæredygtighedsrapportering, reduceres med omkring 90 %. Fremover forventes kravene kun at gælde for cirka 220 meget store virksomheder, herunder en række finansielle virksomheder.
Efter lovforslaget vil grænsen som udgangspunkt være virksomheder med både en omsætning på over 3,53 mia. kr. og mere end 1.000 ansatte.
Mindre virksomheder beskyttes mod omfattende ESG-krav
En væsentlig del af forslaget retter sig mod mindre og mellemstore virksomheder, som ikke selv er omfattet af rapporteringspligten, men som indgår i værdikæden hos større virksomheder. Visse har oplevet omfattende spørgeskemaer og kontraktkrav om miljø-, klima- og andre bæredygtighedsoplysninger.
Efter forslaget får mindre og mellemstore virksomheder blandt andet mulighed for at:
- afvise ESG-spørgeskemaer, der går videre end den frivillige EU-standard for mindre virksomheder,
- afvise kontraktkrav om yderligere bæredygtighedsoplysninger, hvis kravene går ud over det tilladte niveau, og
- påberåbe sig en lovbestemt beskyttelse mod uforholdsmæssigt omfattende datakrav.
Det kan få stor praktisk betydning for SMV’er, der leverer varer eller ydelser til store virksomheder. De store virksomheder vil fortsat kunne have behov for ESG-data fra deres leverandører, men der sættes en grænse for, hvor omfattende kravene kan være.
Flere dattervirksomheder kan fritages
Lovforslaget udvider samtidig mulighederne for, at dattervirksomheder kan undlade at udarbejde deres egen bæredygtighedsrapportering. I en EU-koncern vil en dattervirksomhed kunne fritages, når moderselskabet rapporterer samlet for koncernen.
En tilsvarende mulighed foreslås for dattervirksomheder i koncerner med et moderselskab uden for EU, hvis koncernrapporteringen følger de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS) eller anerkendes som ækvivalent hermed.
Der kan fortsat være oplysningskrav
Selv om en virksomhed fritages for den egentlige bæredygtighedsrapportering, forsvinder alle krav om ikke-finansielle oplysninger ikke nødvendigvis. Virksomheden skal fortsat oplyse om relevante miljøforhold, personaleforhold og andre ikke-finansielle forhold, hvis oplysningerne er nødvendige for at forstå virksomhedens udvikling, resultat eller finansielle stilling.
Hvornår får ændringerne virkning?
Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2027. Ophævelsen af de eksisterende krav om redegørelse for samfundsansvar forventes dog at få virkning allerede for regnskabsår, der starter den 1. januar 2026 eller senere. For virksomheder med kalenderår betyder det regnskabet for 2026, mens virksomheder med forskudt regnskabsår omfattes fra regnskabsåret 2026/27.
Hvad betyder det for din virksomhed?
For langt de fleste mindre og mellemstore virksomheder betyder ændringerne, at den direkte administrative byrde bliver mindre. Samtidig bliver det lettere at sige fra over for meget omfattende ESG-krav fra større kunder og samarbejdspartnere.
Bæredygtighedsoplysninger vil dog fortsat kunne være relevante – eksempelvis i forbindelse med finansiering, udbud, kundekrav og virksomhedens egen forretningsstrategi. Det er derfor vigtigt at skelne mellem, hvad virksomheden er lovmæssigt forpligtet til at rapportere, og hvilke oplysninger der fortsat kan være forretningsmæssigt relevante.
Er du i tvivl om, hvad de nye regler betyder for jer?
Kontakt os – vi hjælper gerne med at vurdere, hvilke krav der gælder for jeres virksomhed, og hvilke ESG-oplysninger det fortsat kan være relevant at arbejde med.