Som bekendt er der sket væsentlige ændringer i skattesystemet i 2026. Den tidligere topskat betegnes nu som mellemskat, og der er samtidig indført en ny topskat og toptopskat. Ændringerne har givet anledning til en del henvendelser fra vores kunder om, hvorvidt det bedst kan betale sig at få udbetalt løn eller udbytte fra et hovedaktionærselskab. Denne artikel giver et kort overblik over, hvordan udbetalingerne i 2026 i mange tilfælde kan sammensættes mest hensigtsmæssigt skattemæssigt.
For ejerledere er spørgsmålet ofte, om yderligere beløb bør hæves som løn eller som udbytte. Svaret afhænger navnlig af ejerlederens øvrige indkomst, civilstand, pensionsforhold og behovet for privat likviditet.
Som hovedregel er løn mest fordelagtig, så længe lønnen beskattes som almindelig indkomst. Når lønnen rammer de højere progressionstrin, bliver udbytte typisk mere attraktivt. Det skyldes, at løn er fradragsberettiget for selskabet, mens udbytte udbetales af et allerede selskabsbeskattet resultat.
En skattemæssigt attraktiv kombination
For en gift hovedaktionær, som ikke har anden aktieindkomst, og som har 15 år eller mindre til folkepensionsalderen, kan en samlet årlig hævning på ca. 951.000 kr. i 2026 i mange tilfælde sammensættes således:
Indkomsttype | Beløb |
Løn inkl. evt. værdi af fri bil mv. – før AM-bidrag | 696.957 kr. |
Arbejdsgiverindbetaling til pension | 95.435 kr. |
Udbytte | 158.800 kr. |
I alt | 951.192 kr. |
Lønnen på 696.957 kr. før AM-bidrag svarer til grænsen for mellemskat i 2026 (641.200 kr. efter AM-bidrag). Ved dette niveau undgås både mellemskat, topskat og toptopskat. Marginalskatten udgør herefter ca. 42,1 % i en gennemsnitskommune, når der ses bort fra kirkeskat.
Pensionsindbetalingen på 95.435 kr. før AM-bidrag svarer til 87.800 kr. efter AM-bidrag. Det er det maksimale beregningsgrundlag for det ekstra pensionsfradrag i 2026.
Udbyttet på 158.800 kr. svarer til den dobbelte progressionsgrænse for ægtefæller. Hvis ægtefællerne ikke har anden positiv aktieindkomst, beskattes udbyttet med 27 %. Når der samtidig tages højde for, at selskabet ikke har fradrag for udbyttet, svarer den samlede effektive skat til ca. 43,1 %.
Hvis der skal hæves mere
Hvis hovedaktionæren har behov for større hævninger for at kunne dække sit privatforbrug, kan nedenstående skema give en retningslinje for, om dette skal ske som udbytte eller som løn. Som en skattemæssig tommelfingerregel kan det derfor være relevant at skifte fra løn til udbytte omkring topskattegrænsen. I 2026 svarer topskattegrænsen til en løn før AM-bidrag på 845.543 kr. (svarende til 777.900 kr. efter AM-bidrag).
Sammenhængen kan illustreres med nedenstående effektive marginalskatter. For udbytte er der taget højde for selskabsskatten på 22 %, mens der for løn er anvendt en gennemsnitlig kommuneskat og set bort fra kirkeskat:
Indkomsttype | Effektiv marginalskat |
Almindelig lønindkomst | 42,1 % |
Udbytte op til progressionsgrænsen | 43,1 % |
Løn omfattet af mellemskat | 49,0 % |
Udbytte over progressionsgrænsen | 54,8 % |
Løn omfattet af topskat | 55,9 % |
Løn omfattet af toptopskat | 60,5 % |
Tabellen viser, at udbytte over progressionsgrænsen som udgangspunkt er lidt billigere end løn, der beskattes med topskat. For medlemmer af folkekirken vil forskellen normalt være lidt større. Omvendt er løn fortsat mere fordelagtig end udbytte med 42 % aktieindkomstskat, så længe lønnen alene rammes af mellemskat.
Andre forhold kan være afgørende
Den skattemæssigt optimale sammensætning kan ikke fastlægges alene ud fra satserne. Blandt andet bør følgende indgå i vurderingen:
- om ægtefællen har uudnyttet progressionsgrænse for aktieindkomst,
- om der allerede er aktieindkomst fra andre investeringer,
- om lønnen skal understøtte sociale ydelser, pensionsdækninger eller lånemuligheder,
- om selskabet har tilstrækkelig fri egenkapital og likviditet til at udlodde udbytte,
- om der er behov for ekstra pensionsindbetalinger eller andre lovlige indkomsttyper på markedsvilkår.
Det er også vigtigt, at løn, pension og udbytte håndteres korrekt selskabsretligt og indberettes rettidigt. Udbytte kræver eksempelvis, at der er tilstrækkelige frie reserver, og at udlodningen besluttes efter selskabslovens regler.
Afslutning
For mange hovedaktionærer vil en kombination af løn op til en relevant progressionsgrænse, pensionsindbetaling og udbytte være den mest hensigtsmæssige løsning. Den konkrete fordeling bør dog altid beregnes ud fra ejerlederens samlede økonomi og forventninger til resten af året.
Har du spørgsmål til ovenstående eller brug for hjælp til at beregne den optimale sammensætning af løn, pension og udbytte, står vi gerne til rådighed.