Forhøjelse af befordringsfradraget for 2026

Med tilbagevirkende kraft for hele 2026 er det blevet vedtaget, at befordringsfradraget skal stige for hele 2026.

Hvad er befordringsfradrag

Befordringsfradrag også kaldet kørselsfradrag er et fradrag, der kan opnås, hvis man har mere end 12 km til arbejde og dermed mere end samlet 24 km til og fra arbejde pr. dag. Befordringsfradraget kan opnås for de dage, hvor man reelt har befordret sig på arbejde, og kan derfor ikke opnås på hjemmearbejdsdage, ved sygdom eller lignende, hvor man ikke befordrer sig.

Befordringsfradraget kan opnås for al slags lønnet arbejde, som der betales AM-bidrag af, hvilket dermed indbefatter almindelig lønindtægt, studiejob, lønnet praktik og løntilskud.

Derudover er det alle slags transportmidler, der giver ret til fradrag – så fradrag kan opnås, uanset om du befordrer dig på cykel eller i bil. Men du kan ikke opnå fradrag, hvis du har en arbejdsgiver, der dækker din omkostning til din befordring, eller hvis du har stillet en fri bil til rådighed.

Det nye forhøjede fradrag for 2026

Det nye forhøjede fradrag for 2026 betyder konkret følgende:

 

Ny sats 2026

0 – 24 km pr. dag

0

25 – 120 km. pr. dag

3,17 kr. pr. km.

25 – 120 km. pr. dag i visse yderkommuner

3,51 kr. pr. km.

Over 120 km. pr. dag

1,59 kr. pr. km.

Over 120 km. pr. dag i visse yderkommuner

3,51 kr. pr. km.

 

Samtidig hæver regeringen også det ekstra kørselsfradrag, som gives til personer med lave indkomster, som er indkomster på mindre end kr. 391.500 før AM-bidrag i 2026.

Fradragets værdi er ca. 26 %, hvilket betyder, at hvis du har ret til et fradrag på din årsopgørelse på kr. 5.000, så giver det ca. en skattebesparelse på kr. 1.300.

Hvordan får man fradraget

Fradraget kan man oplyse på sin forskudsopgørelse, så fradraget bliver medregnet i ens skat i løbet af året. Man kan allerede nu logge på TastSelv Privat og rette ens befordringsfradrag i ens forskudsopgørelse og få det forhøjede fradrag med i den løbende skat i år.

Samtidig skal man huske i marts, når SKAT frigiver årsopgørelserne at oplyse fradraget på ens årsopgørelse.

Lad os tage en snak helt uforpligtende?

Er du på udkig efter en ny revisor eller økonomisk rådgiver, så vil vi meget gerne tale med dig.

Skal vi kontakte dig?